Backup’en virkede!

Det er altid godt at have en til flere backup’s af sine ting på computeren og det fik jeg netop brug for i aftes. Jeg havde sat SugarSync til at tage online backup af mine billeder på min mac. Dvs. hele iPhoto folderen, hvilket ikke var helt velovervejet. Jeg kom til at opdele en begivenhed i iPhoto og SugarSync begyndte straks at uploade ændringen, men jeg trykkede fortryd og det gjorde at jeg havde et halvt album med billeder jeg kunne se og et halvt album med ukendte filer. Ikke smart!

Jeg fandt så lige ud af at det rent faktisk ikke anbefales at synkronisere XML-filen AlbumData.xml… Jeg havde heldigvis taget backup i sidste uge, hvor jeg opgraderede til Snow Leopard så nu er alt som det plejer.

Mine backup løsninger består af en ekstern disk der bruges til Time Machine (backup med historik) + en ekstern disk hvor jeg drag-and-drop’er hele iPhoto-folderen over på samt andet indhold fra min mac. Det gør det nemt at genskabe hele foldere. Jeg har så også online backup via SugarSync som virker perfekt – altså bortset fra min fejl med iPhoto. Det skal så lige siges at billederne ikke tog skade af synkroniseringen – det var kun AlbumData.xml som blev lidt mærkelig.

SugarSync kan holde alle mine filer synkroniseret på alle de computere jeg anvender og det virker rigtig godt. Jeg har brugt det i over et år uden problemer. Se mere på sugarsync.com

Share